EU-Domstolen styrker ophavsretsbeskyttelse – Dom af 24.10.2024 – C-227/23
Den Europæiske Unions Domstol har styrket ophavsretsbeskyttelsen for værker fra lande uden for EU. Med dommen af 24. oktober 2024 fastslog EU-Domstolen, at værker fra tredjelande nyder den samme ophavsretsbeskyttelse som værker fra EU-medlemslande (Sag: C-227/23).
EU-Domstolen har med denne beslutning besvaret det vigtige spørgsmål om, hvorvidt oprindelseslandet for værket spiller en rolle for ophavsretsbeskyttelsen inden for EU. Dommerne benægtede dette. Ifølge Direktivet EU 2001/29 gælder ophavsretsbeskyttelsen også for værker fra tredjelande uden for EU. Direktivet har ifølge EU-Domstolens opfattelse forrang frem for den såkaldte Bern-konvention fra 1886, ifølge advokatfirmaet MTR Legal Rechtsanwälte, der bl.a. rådgiver om ophavsret og andre IP-retlige emner.
Ophavsretstvist om designerstol
EU-Domstolen skulle træffe afgørelse i en ophavsretstvist mellem et selskab fra Schweiz og en virksomhed fra Holland. Det schweiziske selskab har ophavsretten til en designerstol, der oprindeligt stammer fra USA. Den hollandske virksomhed driver en kæde af møbelforretninger i Holland og Belgien og markedsfører hermed en stol, der stærkt minder om den oprindeligt fra USA stammende designerstol, som det schweiziske selskab har rettighederne til. Selskabet krævede derfor ophør af markedsføringen af stolen. Retstvisten kom for den Nederlandske højesteret, der involverede EU-Domstolen. Dommerne i Luxembourg skulle afklare, om et værk af anvendt kunst fra et tredjeland, hvis ophavsmand ikke er borger i EU, kan nyde samme ophavsretsbeskyttelse som et værk fra et EU-medlemsland.
For at styrke ophavsretsbeskyttelsen blev den såkaldte Bern-konvention allerede indgået i 1886. Oprindeligt tjente den til at beskytte litteraturens og kunstens værker i udlandet, da de uden for det land, hvor de var beskyttet af ophavsret, kunne efterlignes og frit udbredes. Gennem årene er Bern-konventionen blevet revideret flere gange.
Ophavsretsbeskyttelse gennem Bern-konventionen
Kernen i Bern-konventionen er, at ophavsmænd fra de lande, der har underskrevet aftalerne, nyder de samme rettigheder i de underskrivende lande som indenlandske ophavsmænd. Dette gælder dog ikke ubegrænset for værker af anvendt kunst, såsom designermøbler. Her gælder klausulen om den såkaldte materielle gensidighed. I henhold til denne kan værker, der i deres oprindelseslande kun er beskyttet som mønstre eller modeller, men ikke anerkendte som kunstværker, ikke gøre krav på ophavsretsbeskyttelse i de underskrivende lande.
EU-Domstolen besluttede nu, at denne klausul om materiel gensidighed ikke finder anvendelse, når det drejer sig om værker fra tredjelande. Han argumenterede, at anvendelsen af klausulen ville underminere målet med EU-direktivet 2001/29 om harmonisering af ophavsretten i det indre marked. Gennem anvendelsen af klausulen kunne værker af anvendt kunst, der har deres oprindelse i tredjelande, behandles forskelligt i EU-medlemslandene. Direktivet 2001/29 fastsætter dog, at alle værker, der gør krav på beskyttelse i EU, uanset deres oprindelsesland, skal behandles ens.
Klausul om materiel gensidighed ikke anvendelig
De enkelte medlemslande kunne ikke selvstændigt begrænse de rettigheder, der er givet i direktivet, under henvisning til Bern-konventionen, så EU-Domstolen videre. Et medlemsland kunne derfor ikke i strid med EU-retten anvende klausulen om materiel gensidighed for værker fra tredjelande som USA, fastslog dommerne i Luxembourg. En national lov, der påvirker ophavsretsbeskyttelsen af disse værker, må ikke anvendes ifølge EU-Domstolens retspraksis.
Desuden gjorde EU-Domstolen det klart, at immaterielle ejendomsrettigheder også er beskyttet gennem art. 17 stk. 2 i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder (GRCh) og at enhver begrænsning af disse rettigheder skal være forudset ved lov ifølge art. 52 stk. 1 i charteret.
Ved retlige tvister om ophavsret eller andre IP-retslige emner er MTR Legal Rechtsanwälte din kompetente kontaktpartner.
Kontakt os gerne for kontakt til os!
