OLG München om arveudelukkelse på grund af ægteskab
Testationsfrihed er en stor værdi. Den har dog også sine grænser. Testamentariske bestemmelser er ugyldige, hvis de er i strid med god moral. Hvor grænsen mellem testationsfrihed og umoralitet går, er et hyppigt stridspunkt. OLG München besluttede den 23. september 2024, at arvingen var berettiget til at true sin søn med arveudelukkelse i sit testamente, hvis han giftede sig med sin partner (Az.: 33 Wx 325/23).
Det er bestemt ikke de bedste forudsætninger for et ægteskab, hvis fremtidige svigerforældre afviser svigerdatteren eller svigersønnen. De kan ikke forhindre ægteskabet, men de kan lægge pres og true med arveudelukkelse. Grænsen til umoralitet er dermed ikke overskredet i et testamente, som OLG München gjorde klart. Testamentet er således gyldigt, siger advokatfirmaet MTR Legal, som blandt andet rådgiver inden for arveret.
Arveudelukkelse ved ægteskab
Arvingen i den underliggende sag var en succesrig iværksætter inden for gastronomi. Han var tre gange gift og havde to sønner fra forskellige ægteskaber. I sit håndskrevne testamente fra 2016 indsatte han sine sønner som arvinger. Til sønnen fra det første ægteskab tilføjede han: “Hvis min søn A. gifter sig med sin partner C.L., vil han blive arveudelukket.” Sønnen giftede sig med sin partner i 2018, og da faderen døde fire år senere, ansøgte hans anden søn om et arvecertifikat som enearving. Dette begrundede han med, at hans halvbror var blevet udelukket fra arv på grund af ægteskabet.
Skifteretten afviste ansøgningen, da den fandt arveudelukkelsen umoralsk. OLG München nåede dog til en anden beslutning. Arveudelukkelsen af sønnen fra det første ægteskab var ikke umoralsk. Testationsfriheden i dette tilfælde vejede tungere. At han havde betinget sin arvelod til, at han ikke måtte gifte sig med sin partner, overtrådte ikke automatisk hans ægteskabsfrihed i henhold til artikel 6 GG, ifølge OLG München.
Testationsfrihed versus ægteskabsfrihed
OLG indrømmede, at retspraksis om umoralitet i testamentariske bestemmelser er inkonsekvent. I den foreliggende sag er den relevante klausul imidlertid ikke umoralsk, men skal accepteres inden for testationsfriheden af arvingen. Til støtte herfor påpegede OLG München, at der kun var udøvet et minimalt pres på sønnen fra det første ægteskab gennem klausulen i testamentet. For arvingen havde allerede tidligere annonceret, at han ville udelukke sin søn fra arv, hvis han giftede sig med sin daværende partner. Det afholdt dog ikke sønnen fra at indgå ægteskab. Desuden burde en arving være bekendt med, at han stadig har krav på sin tvangsarv.
Havde faderen ikke tidligere truet sønnen med arveudelukkelse, ville en sådan klausul i testamentet ikke kunne udøve pres på sønnen vedrørende ægteskab – i det mindste ikke i arvingens levetid. Derfor er ankerpunktet for en umoralitetsprøvning faderens blotte udtalelse og ikke hans testamentariske beslutning.
Faderen anvendte ganske vist sin testationsfrihed til at påvirke sønnens grundlovsbeskyttede område, nemlig ægteskabsfriheden. Dette fører i afvejningen mellem de grundlæggende rettigheder dog ikke til umoralitet, bemærkede OLG München tydeligt.
Krav på tvangsarv forbliver
Det skal tages i betragtning, at sønnen beholder sin ret til tvangsarv, og det vidste han også, da faderen truede med arveudelukkelse. Et urimeligt økonomisk pres blev dermed ikke opbygget før ægteskabet. Desuden arbejdede sønnen fortsat i faderens virksomhed efter ægteskabet. Dette taler også imod et urimeligt pres, konkluderede OLG videre. Arvingen ønskede primært at forhindre, at partneren fik indflydelse på den virksomhed, han havde opbygget, og ønskede på den måde at sikre sit livsværk. Der foreligger derfor ingen umoralitet, ifølge OLG.
OLG München har med sin beslutning styrket testationsfriheden. Grænsen til umoralitet kan dog også overskrides gennem testamentariske bestemmelser. Derfor bør der ved tvivl søges juridisk rådgivning.
MTR Legal rådgiver om testamente og arvekontakt samt andre emner inden for arveret.
Du er velkommen til at kontakte os!
