Introduktion
Health Claims-forordningen (EF) nr. 1924/2006 udgør det centrale juridiske grundlag for brugen af nærings- og sundhedsanprisninger på fødevarer i Den Europæiske Union. Målet med denne forordning er at styrke forbrugerbeskyttelsen og sikre ensartet anvendelse af sundhedsanprisninger i alle medlemsstaterne i EU. Health Claims-forordningen regulerer under hvilke betingelser producenter må fremsætte bestemte udsagn om deres fødevarers fordele eller virkninger. Forordningen skelner mellem næringsanprisninger, såsom ‘rig på C-vitamin’, og sundhedsanprisninger, der skaber en sammenhæng mellem indtag af en fødevare og en sundhedsmæssig fordel. Et centralt element i forordningen er kravet om, at alle udsagn skal hvile på et solidt videnskabeligt grundlag for at forebygge vildledning af forbrugerne. Derved sikres det, at forbrugerne i hele EU får pålidelige og sammenlignelige oplysninger.
Reguleringsområde
Reguleringsområdet for Health Claims-forordningen omfatter alle fødevarer, inklusive kosttilskud, der bringes i omsætning i EU. Forordningen omfatter alle udsagn, der skaber en sammenhæng mellem en fødevare eller en af dens bestanddele og sundhed. Dette inkluderer for eksempel udsagn om betydningen af næringsstoffer som C-vitamin, calcium eller kostfibre for sundheden. Produkter såsom urter, krydderier eller planteekstrakter, som ofte bruges i kosttilskud, falder også ind under reglerne i Health Claims-forordningen. Det er afgørende, at sundhedsanprisninger kun er tilladte, når de er baseret på alment anerkendte videnskabelige data og kan forstås af den gennemsnitlige forbruger. På den måde sikres det, at udsagnene på fødevarer er gennemsigtige og forståelige, og at forbrugerne kan træffe velinformerede beslutninger for deres sundhed.
Dom fra EU-Domstolen den 30.04.2025 – Sag C-386/23
EU-Domstolen (EU-D) traf den 30. april 2025 en banebrydende dom om anvendelsen af Health Claims-forordningen på botanicals (sag C-386/23). Ifølge dommen er sundhedsanprisninger for botanicals kun tilladt under strenge betingelser. De relevante artikler i Health Claims-forordningen regulerer, hvilke anpriser på produkter der er tilladt, og hvordan de juridisk skal vurderes.
Health Claims-forordningen (HCVO) har været gældende siden 2007 i hele Den Europæiske Union. Dens formål er at beskytte forbrugerne mod vildledende reklame med påståede sundhedseffekter af fødevarer og kosttilskud. Ifølge forordningen må producenter kun anvende sundhedsanprisninger, der er godkendt af Europa-Kommissionen, forklarer advokatkontoret MTR Legal , der blandt andet rådgiver inden for fødevarelovgivningen.
Positivliste for sundhedsanprisninger
De tilladte sundhedsanprisninger offentliggøres på såkaldte positivlister. For mange såkaldte botanicals, altså plantestoffer som urter, ekstrakter eller plantebestanddele, der ofte anvendes i kosttilskud, er situationen dog uklar. Der er ganske vist indgivet adskillige ansøgninger om godkendelse, men en stor del er endnu ikke blevet godkendt eller afvist af EU-kommissionen. De befinder sig i en juridisk limbotilstand. Vurderingen af de underliggende stoffer, indholdsstoffer og næringsstoffer er afgørende for godkendelsen af sundhedsanprisninger, da egenskaberne ved et næringsstof eller andre indholdsstoffer skal være videnskabeligt dokumenterede og regulatorisk godkendte. EU-D har med sin dom af 30. april 2025 givet bedre klarhed.
Stridspunktet i den underliggende sag var reklamen fra et tysk firma for et kosttilskud, der indeholdt safran- og melonsaft-ekstrakt. På emballagen og i den online reklame blev der fremsat løfter om virkninger som ‘humørløftende’, ‘reducerer stress’ eller ‘bidrager til afslapning’. Sådanne udsagn falder ind under begrebet sundhedsanprisninger ifølge den europæiske Health Claims-forordning. Problemet er, at de underliggende stoffer endnu ikke var blevet vurderet af EU-kommissionen, og der var heller ikke indgivet en ansøgning i rette tid.
Overtrædelse af Health Claims-forordningen
En konkurrenceforening opfattede dette som en klar overtrædelse og sagsøgte om forbud. Sagen endte til sidst hos den føderale domstol (BGH), som forelagde EU-D en præjudiciel afgørelsesforespørgsel til fortolkning af forordningen. Ved bedømmelsen af sådanne sager er overholdelse af de relevante regler og de gældende regler for Health Claims-forordningen på europæisk plan af central betydning. For producenter er hjælp i form af klare orienteringsmidler og støtte til implementeringen af forskrifterne særligt vigtigt.
EU-D gav forbrugerbeskytterne medhold og fastslog, at reklamen med sundhedsanprisningerne var ulovlig. Sundhedsanprisninger for botanicals er kun tilladte, når de enten allerede er godkendt af Europa-Kommissionen og står på positivlisten, eller når der er indgivet en korrekt, tidsfristbaseret ansøgning i overensstemmelse med artikel 28, og betingelserne for overgangsreglen er opfyldt. Disse betingelser var ikke opfyldt her, fastslog EU-D.
Forsigtighed ved generelle udsagn
EU-Domstolen gjorde det yderligere klart, at selv generelt holdte udsagn som ‘for mere velvære’ eller ‘godt for humøret’ betragtes som sundhedsanprisninger i henhold til Health Claims-forordningen. Sådanne udsagn er kun tilladt, når de er direkte knyttet til en allerede godkendt specifik påstand – en såkaldt koblingsforpligtelse. Et eksempel på en tilladt erklæring kunne være: ‘Calcium bidrager til vedligeholdelsen af normale knogler’, mens en ulovlig erklæring kunne lyde: ‘Dette produkt helbreder knoglesygdomme.’
Det faktum, at mange Health Claims vedrørende botanicals endnu ikke er blevet endeligt vurderet, ændrer ifølge EU-D intet ved dette. Det kan ikke i forbrugerbeskyttelsens interesse være, at producenter frit kan disponere over sundhedsanprisninger i mellemtiden. Effekten af sådanne udsagn på forbrugerne kan være betydelig, som eksempler på udsagn som ‘kostfibre fremmer tarmfunktionen’ eller ‘fedtarm – til en bevidst kost’ viser. Myndighedernes passivitet ved vurderingen af plantesubstanser må ikke gå ud over forbrugerne.
EU-D bekræfter strenge krav
Med dommen bekræfter EU-D de strenge krav til sundhedsanprisende reklame for fødevarer og kosttilskud. Hermed skaber den retssikkerhed i det hidtil uklare område af botaniske claims.
For den samlede fødevare- og kosttilskudsindustri kan dommen få vidtrækkende konsekvenser, da mange producenter reklamerer med lovede virkninger af plantebaserede indholdsstoffer. EU-D’s beslutning viser, at der kan mangle en juridisk grundlag for dette. Producenter bør kontrollere lovligheden af deres reklameudsagn i henhold til Health Claims-forordningen. Tilladte er kun sundhedsanprisninger, der står på positivlisten, eller for hvilke der foreligger en gyldig overgangsansøgning. Forbrugernes sundhed og de fordele, som produkter med beviseligt positive egenskaber tilbyder, står i centrum – både for forbrugere og producenter.
Overtrædelser af HCVO kan ikke kun føre til konflikter med myndighederne, men også til advarsler og krav om erstatning. Reklametiltag bør derfor kontrolleres for deres lovlige tilladelighed, og reklamestrategier bør om nødvendigt revurderes. Men der er muligheder for producenter til at reklamere retssikkert med sundhedsanprisninger inden for de lovmæssige rammer.
MTR Legal rådgiver om Health Claims-forordningen og andre emner inden for fødevarelovgivningen.
Tag gerne kontakt med os
