Den Europæiske Unions Domstol har præciseret betingelserne for anvendelse af sundhedsanprisninger ved markedsføring af kosttilskud (EU-Domstolen, dom af 17. september 2026 – C-721/24). Herefter kan udsagn om indtagelseshyppighed eller indgivelsesmåde også udgøre en sundhedsanprisning som omhandlet i forordning (EF) nr. 1924/2006. Domstolen behandlede desuden de obligatoriske oplysninger ved anprisninger af en reduceret risiko for sygdom.
Tvist om reklame for kosttilskud
Grundlaget for den præjudicielle sag var en retstvist mellem på den ene side virksomheden V. og på den anden side virksomhederne L. og B. De involverede selskaber markedsfører blandt andet kosttilskud og konkurrerer med hinanden.
Tvisten vedrørte reklameudsagn om to produkter, som V. markedsfører. Annoncerne blev bragt i tidsskrifter for sundhedspersoner.
Udsagn om indtagelse og indgivelse
Et af produkterne blev blandt andet markedsført med ”stabile plasmaniveauer”. Senere annoncer indeholdt udsagn om, at en daglig indtagelse af D-vitamin var at foretrække frem for en større dosis indgivet på én gang. Dette blev udtrykt med formuleringen ”bedre dagligt end som bolus”.
Derudover blev sublingual indgivelse betegnet som den foretrukne anvendelsesmåde. Denne blev tillagt flere fordele sammenlignet med peroral indtagelse, herunder hurtigere absorption samt undgåelse af first pass-effekten i leveren og enzymatisk nedbrydning i maven. Ifølge den forelæggende rets konstateringer skal andre annoncer have antydet, at indtagelse af produktet kunne forhindre en forøget dødelighedsrisiko; den konkurrenceretlige vurdering er endnu ikke endeligt afklaret og påhviler appeldomstolen i Bruxelles.
Udsagn om kolesterolniveauet
Det andet kosttilskud blev markedsført med udsagnet ”løsningen til at få styr på kolesterolniveauet”. Samtidig henviste annoncen til, at produktet indeholdt plantesteroler.
De sagsøgte i hovedsagen var af den opfattelse, at udsagnene blandt andet var i strid med artikel 10 og artikel 14, stk. 2, i forordning nr. 1924/2006. Den 9. juni 2021 anlagde de sag med påstand om forbud. Den fransksprogede erhvervsdomstol i Bruxelles tog ved dom af 6. april 2022 påstanden til følge.
Efter yderligere annoncer fulgte endnu en sag med påstand om forbud. Ved dom af 5. april 2023 klassificerede domstolen flere udsagn som ulovlige sundhedsanprisninger og forbød under trussel om tvangsbøde V. fortsat at anvende dem og lignende udsagn. V. ankede begge domme. Appeldomstolen i Bruxelles forenede sagerne og forelagde EU-Domstolen spørgsmål om fortolkningen af EU-retten. Efter den præjudicielle afgørelse skal den forelæggende ret træffe afgørelse i tvisten.
De relevante krav i forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger
Forordning nr. 1924/2006 finder anvendelse på ernærings- og sundhedsanprisninger i kommercielle meddelelser i forbindelse med mærkning og præsentation af eller reklame for fødevarer, der skal leveres til den endelige forbruger. Disse fødevarer omfatter også kosttilskud.
I henhold til forordningens artikel 2, stk. 2, nr. 1, forstås ved en ”anprisning” ethvert ikke-obligatorisk budskab eller enhver ikke-obligatorisk angivelse, der angiver, indikerer eller antyder, at en fødevare har særlige egenskaber. Artikel 2, stk. 2, nr. 5, definerer som en sundhedsanprisning enhver anprisning, der angiver, indikerer eller antyder, at der er en sammenhæng mellem en fødevarekategori, en fødevare eller en af dens bestanddele og sundhed.
Der foreligger i henhold til artikel 2, stk. 2, nr. 6, en anprisning af en reduceret risiko for sygdom, når det angives, indikeres eller antydes, at indtagelse af en fødevare eller en fødevarebestanddel i væsentlig grad reducerer en risikofaktor for udvikling af en sygdom hos mennesker.
For tvisten var navnlig følgende tre spørgsmål derfor afgørende:
-
Kan udsagn om indtagelseshyppighed eller indgivelsesmåde være sundhedsanprisninger?
-
Skal oplysningen i henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning nr. 1924/2006 gengive forordningens ordlyd ordret?
-
Skal denne oplysning desuden fremgå af en skriftlig reklame, hvis den allerede er anført på emballagen?
En bred definition af sundhedsanprisninger
Særlige egenskaber er ikke begrænset til indholdsstoffer
Efter EU-Domstolens opfattelse er en fødevares ”særlige egenskaber” ikke begrænset til dens sammensætning eller indhold. Begrebet kan også omfatte måden, hvorpå fødevaren indtages, hvis fremstillingen giver indtryk af, at disse nærmere omstændigheder har betydning for de egenskaber, der tillægges produktet.
Udsagn som ”bedre dagligt end som bolus” eller en henvisning til sublingual indgivelse kan derfor tillægge et kosttilskud særlige egenskaber. Det er ikke nødvendigt, at dette udtrykkes direkte. Det er tilstrækkeligt, at en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger kan få et sådant indtryk.
Sammenhængen med sundhed er afgørende
Den sammenhæng mellem en fødevare og sundhed, der er afgørende efter artikel 2, stk. 2, nr. 5, skal ifølge afgørelsen forstås bredt. Den omfatter ikke kun udsagn, der stiller en forbedring af sundhedstilstanden som følge af indtagelsen i udsigt. Den kan også omfatte udsagn om, at negative sundhedsmæssige virkninger ikke indtræder eller bliver mindre.
Oplysninger om indtagelseshyppighed eller indgivelsesmåde er derfor omfattet af begrebet sundhedsanprisning, hvis fremstillingen skaber en sammenhæng med en sundhedsfremmende virkning eller med, at negative sundhedsmæssige følger udebliver eller reduceres.
Rent praktiske oplysninger skal afgrænses herfra. Hvis et udsagn begrænser sig til de nærmere omstændigheder ved indtagelsen uden direkte eller indirekte at omtale sundhedsmæssige virkninger, er der i denne henseende ikke tale om en sundhedsanprisning.
EU-Domstolen begrundede også denne fortolkning med forordningens formål. Den skal sikre et velfungerende indre marked og samtidig et højt niveau for forbruger- og sundhedsbeskyttelsen. Sundhedsanprisninger skal som udgangspunkt kun godkendes efter en videnskabelig vurdering på det højest mulige niveau, som skal foretages ensartet af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet.
Oplysning om flere risikofaktorer for sygdom
Artikel 14, stk. 2, i forordning nr. 1924/2006 kræver en yderligere erklæring ved anprisninger af en reduceret risiko for sygdom. Det skal fremgå heraf, at den pågældende sygdom kan skyldes mange risikofaktorer, og at en ændring af én af disse faktorer kan eller ikke kan have en gavnlig virkning.
Ordret gengivelse er ikke nødvendig
Ifølge EU-Domstolen behøver erklæringen ikke at gengive forordningens ordlyd uændret. I modsætning til andre bestemmelser i forordningen har EU-lovgiver ikke fastsat en bindende formulering i artikel 14, stk. 2.
Det er dog nødvendigt, at forbrugerne informeres korrekt, klart og letforståeligt om begge aspekter. Erklæringen skal derfor både omtale, at der findes flere risikofaktorer, og at en ændring af kun én faktor kan eller ikke kan have en gavnlig virkning.
Den obligatoriske oplysning skal nuancere rækkevidden af en anprisning om en reduceret risiko for sygdom. Formålet er at forhindre, at forbrugerne opfatter den som et løfte om terapeutisk virkning. Kosten er blot én af flere faktorer, der kan påvirke, om en sygdom opstår.
I den konkrete sag fandt EU-Domstolen, der i en præjudiciel sag alene fortolker EU-retten, med forbehold for appeldomstolen i Bruxelles’ prøvelse, at oplysningen om, at forhøjede kolesterolværdier udgør en risikofaktor for hjerte-kar-sygdomme, ikke var egnet til korrekt, klart og letforståeligt at formidle de oplysninger, der kræves efter artikel 14, stk. 2; den endelige vurdering af de faktiske og retlige omstændigheder påhviler appeldomstolen i Bruxelles og er endnu ikke endeligt afklaret.
Ingen gentagelse i skriftlig reklame ved oplysning på emballagen
EU-Domstolen begrænsede prøvelsen af det tredje spørgsmål til skriftlig reklame, fordi hovedsagen vedrørte annoncer i tidsskrifter for sundhedspersoner. Ifølge dens fortolkning skal den erklæring, der kræves efter artikel 14, stk. 2, primært være indeholdt i mærkningen af det pågældende produkt. Kun hvis der ikke findes en mærkning, skal den gives i præsentationen eller reklamen.
Begrebet mærkning omfatter alle ord, oplysninger, illustrationer eller tegn, der vedrører fødevaren, og som er anbragt på dens emballage eller i ledsagedokumenter. Oplysninger på emballagen er således en del af mærkningen.
Hvis erklæringen efter artikel 14, stk. 2, allerede findes på kosttilskuddets emballage, skal den ifølge dommen ikke også gentages i en skriftlig salgsfremmende reklame. Domstolen lagde i denne forbindelse vægt på mærkningens funktion: De obligatoriske oplysninger skal være tilgængelige for forbrugerne, inden de træffer deres købsbeslutning.
EU-Domstolen foretog ikke en tilsvarende konstatering i domskonklusionen for så vidt angår webstedet. Dens svar vedrører den situation, hvor den nødvendige erklæring allerede findes på kosttilskuddets emballage.
EU-Domstolens hovedkonklusioner
Domstolen sammenfattede i det væsentlige fortolkningen af de relevante bestemmelser således:
-
Oplysninger om indtagelseshyppigheden eller indgivelsesmåden for et kosttilskud er sundhedsanprisninger, hvis fremstillingen skaber en sammenhæng med en sundhedsfremmende virkning eller med, at negative sundhedsmæssige virkninger udebliver eller reduceres.
-
Erklæringen efter artikel 14, stk. 2, i forordning nr. 1924/2006 behøver ikke ordret at svare til forordningens tekst. Den skal dog informere forbrugerne korrekt, klart og letforståeligt om begge de foreskrevne aspekter.
-
En skriftlig reklame med en anprisning af en reduceret risiko for sygdom behøver ikke også at indeholde erklæringen, hvis denne allerede findes på kosttilskuddets emballage.
Appeldomstolen i Bruxelles træffer afgørelse om sagsomkostningerne i hovedsagen. Andre parters udgifter til indlæg for EU-Domstolen kan ikke erstattes.
Betydning for konkurrenceretten
Afgørelsen tydeliggør, at klassificeringen af et reklameudsagn ikke alene afhænger af dets ordlyd. Det er også afgørende, hvilket helhedsindtryk udsagnet om indtagelsen, anvendelsen eller virkningen af et kosttilskud skaber hos forbrugerne. Samtidig præciserer EU-Domstolen indholdet og placeringen af den obligatoriske oplysning ved anprisninger af en reduceret risiko for sygdom.
Ved juridiske spørgsmål om den konkurrenceretlige vurdering af sundhedsrelateret reklame bistår MTR Legal virksomheder som led i sin juridiske rådgivning inden for konkurrenceret.
