EU-Domstolens afgørelser – Sagsnr. C-438/23 og C-240/23
Kan en bøf, en schnitzel eller en pølse også være vegetarisk eller vegansk, og må et produkt baseret på planter overhovedet kaldes sådan? Dette spørgsmål beskæftigede EU-Domstolen. Med dom af 4. oktober 2024 (Sagsnr.: C-438/23) fastslog EU-Domstolen, at også rent plantebaserede fødevarer må bære betegnelser fra animalske produkter, hvis der ikke findes en retligt foreskrevet betegnelse for disse produkter. Et generelt nationalt forbud mod at kalde vegetariske eller veganske produkter f.eks. bøf er ikke tilladt, sagde dommerne i Luxembourg.
Betegnelsen af fødevarer er ofte en stridspunkt i konkurrenceretten. Grundlæggende må de ikke annonceres på en måde, der kan vildlede forbrugeren. En vegansk bøf kan være en modsætning, men om forbrugeren vildledes herved, er et andet spørgsmål, sagde advokatfirmaet MTR Legal Rechtsanwälte, der bl.a. rådgiver i konkurrenceret.
Fransk forbud lander for EU-Domstolen
Udgangspunktet for sagen ved EU-Domstolen var et fransk dekret, der forbød brugen af udtryk som “pølse”, “bøf” eller “schnitzel” for plantebaserede produkter. Forbuddet gjaldt også, hvis produkterne tydeligt var mærket som “veganske” eller “vegetariske” på emballagen.
Flere organisationer og virksomheder gjorde indsigelse mod dette dekret. De så sig selv begrænset i deres virksomhedsfrihed og konkurrenceevne på grund af forbuddet. De krævede derfor, at dekretet blev erklæret ugyldigt. Det franske statsråd henvendte sig derefter til EU-Domstolen. I centrum stod spørgsmålet, om det er foreneligt med EU-retten – især forordning (EU) nr. 1169/2011 – at en medlemsstat kan forbeholde brugen af bestemte udtryk udelukkende til produkter af animalsk oprindelse, selv hvis betegnelsen suppleres med en præciserende omtale som “plantebaseret” eller “vegansk”.
Generelt forbud uacceptabelt
EU-Domstolen besluttede, at et generelt, uspecificeret forbud mod brugen af kødtermer for plantebaserede produkter strider mod EU-retten, hvis der ikke findes specifikke, EU-retligt foreskrevne betegnelser. En national bestemmelse, der generelt forbeholder visse udtryk udelukkende til kødprodukter af animalsk oprindelse, er ikke tilladt. Der kan desuden antages, at de oplysninger, der stilles til rådighed i henhold til forordningen, giver tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse, sagde dommerne i Luxembourg.
Har en EU-medlemsstat ikke indført en retligt foreskrevet betegnelse, må producenten af veganske eller vegetariske fødevarer ikke forhindres i at bruge almindelige betegnelser gennem et generelt forbud, fortsatte EU-Domstolen.
Brug af EU’s økologilogo
I en anden sag besluttede EU-Domstolen også med dom den 4. oktober 2024 om brugen af EU’s økologilogo (Sagsnr.: C-240/23). I proceduren handlede det om en drik, der udover økologiske ingredienser også indeholdt tilsatte vitaminer og mineraler. De tyske myndigheder forbød producenten at bruge EU’s økologilogo på dette produkt, da sådanne tilsætningsstoffer ifølge EU-forordning 2018/848 kun er tilladt, hvis de er lovpligtige. Dette var imidlertid ikke tilfældet her.
Herimod protesterede producenten. For efter deres opfattelse var der tale om en ulige behandling i forhold til et sammenligneligt produkt, der importeres fra USA. Baggrunden er, at USA betragtes som et tredjeland, hvis produktions- og kontrolforskrifter er anerkendt som ligeværdige med dem i EU. Dette betyder, at produkter, der opfylder USA’s forskrifter for økologiske eller biologiske produkter, også kan markedsføres indenfor EU.
Konkurrenceforvridende ulempe
EU-Domstolen delte overvejende den tyske producents opfattelse og konstaterede en konkurrenceforvridende ulempe. Han gjorde det klart, at EU’s økologilogo kun må anvendes på importerede fødevarer, hvis de fuldt ud opfylder EU’s produktionsbestemmelser for en certificering med EU’s økologilogo. Den blotte anerkendelse af ligeværdigheden af tredjelandsstandarder er ikke tilstrækkelig. Ellers er der risiko for vildledning af forbrugerne og en konkurrenceforvridning på det indre marked.
EU-Domstolen præciserede dog, at dette gælder for brugen af EU’s økologilogo. Har et tredjeland en egen certificering for økologiske/biologiske produkter, kan denne også anvendes i EU, forudsat at der ikke skabes indtryk af, at produktet opfylder EU’s forskrifter.
EU-Domstolens domme viser, at virksomheder fortsat bør nøje overveje deres produktbetegnelser og informere gennemsigtigt om ingredienser og produktionsmetoder.
MTR Legal Rechtsanwälte rådgiver om intellektuel ejendomsret og konkurrenceret.
