Den Føderale Finansret (BFH) har ved beslutning af 8. maj 2024 (Az. VIII R 9/23) forelagt Forfatningsdomstolen spørgsmålet, om de lovbestemte udsættelsesrenter på 0,5% månedligt (6% årligt) for perioden 1. januar 2019 til 15. april 2021 overtræder lighedsprincippet i artikel 3, stk. 1, i Grundloven. Desuden har FG Köln også udtrykt forfatningsretlig tvivl ud over denne periode. .
Baggrund for afgørelsen
Udsættelsesrenter inden for skatteret
En indsigelse eller klage mod en skatteansættelse har ikke automatisk opsættende virkning. På anmodning kan der dog gives udsættelse af fuldbyrdelsen (AdV). Hvis retsmidlet i sidste ende er uden succes, vil det lovede beløb blive tilskrevet renter med tilbagevirkende kraft (§ 237 i.f.m. § 238, stk. 1 AO) .
Historisk renteudvikling
Siden 1961 har den lovbestemte rente for alle renteforpligtelser i AO været 0,5% månedligt – også for AdV-renterne . En reform i 2018 sænkede dog renten for efterbetalings- og tilbagebetalingsrenter efter § 233a AO til 0,15% månedligt (1,8% årligt) – for AdV-renter forblev den uændret høj .
Vurdering af BFH
Brud på lighedsprincippet
BFH konstaterer en ulige behandling: Skattepligtige, der skylder AdV-renter, betaler fortsat 6% årligt, mens de med efterbetalingsrenter siden 2019 kun betaler 1,8% årligt. Denne forskel anser retten for forfatningsretligt problematisk .
Typiseringsmål og lavrentefase
Renteordningen forfølger legitime formål – inddragelse af likviditetsfordele og undgåelse af unødvendige procedurer. Men: Rentesatsen på 6% årligt er i tider med vedvarende lavrentefase ikke længere egnet til at opfylde dette formål passende .
Adgang til retshjælp
BFH bemærker, at den høje rentebelastning indirekte kan gøre adgangen til retshjælp vanskelig – især for skattepligtige uden likvide midler eller fremmedkapital .
Yderligere udviklinger
Forelæggelse ved Forfatningsdomstolen
Forfatningsdomstolen vil nu endeligt undersøge, om den lovbestemte rentesats for AdV-renter i den nævnte periode er i overensstemmelse med lighedsprincippet .
Afgørelser på delstatsniveau
Allerede FG Köln erklærede i april 2025 (Az. 4 V 444/25) i en hastesag, at der kunne være øgede tvivl også efter 2021, og nægtede at give foreløbig retshjælp .
Konsekvenser for praksis
Finansforvaltningen vil ikke automatisk rette eksisterende rentebeslutninger. Berørte bør derfor gøre indsigelse eller anlægge sag for at muliggøre fremtidige gunstigere afgørelser .
Betydning for de berørte
-
Økonomisk lettelse
Ved succes ved Forfatningsdomstolen kunne skattepligtige undgå betydelige renter, især i langvarige procedurer.
-
Effekter på retshjælp
Den høje rentesats kunne virke som en hindring og dermed begrænse adgangen til retslig afklaring.
-
Strategiske muligheder
For virksomheder og velstående privatpersoner anbefales det for at sikre sig mod høje renter at undersøge den individuelle sagsstatus.
Udsigt & Anbefalinger
Resultatet af undersøgelsen fra Forfatningsdomstolen er endnu ikke kendt. Uanset det, anbefales de der er berørt af udsættelsesrenter, især følgende trin:
-
Indgive indsigelse mod renteafgørelsen
-
Ansøg om midlertidig udsættelse af eksekvering
-
Følge den juridiske vej ved indsigelse eller søgsmål
Kun på denne måde kan en mulig tilbagebetaling af allerede betalte renter sikres.
Virksomheder, investorer og velhavende privatpersoner, der ønsker at beskæftige sig med den aktuelle debat om udsættelsesrenter eller planlægger konkrete juridiske skridt, er hos MTR Legal Advokater i gode hænder. Vi støtter dig i strategisk evaluering, indgivelse af retsmidler og procesrepræsentation – kontakt os gerne for dette.
