Skjulte kontante indskud med uklar oprindelse fører ikke automatisk til efterberegning af driftsindtægter. Dette har FG Münster afgjort med dom af 18. maj 2022 (Az.: 10 K 261/17 K, U).
Hvis beskatningsgrundlaget ikke kan fastlægges ved en virksomhedsrevision, kan det føre til efterberegninger fra skattemyndighederne. Sådanne efterberegninger er dog ikke altid lovlige, forklarer erhvervskontoret MTR Rechtsanwälte.
Finansretten i Münster har også afgjort, at skjulte kontante indskud ikke alene fører til efterberegninger af driftsindtægterne, fordi midlernes oprindelse hos aktionæren ikke kan opdages. I den underliggende sag havde et GmbH, der drev engroshandel og gennemførte kontantsalg, anlagt sag.
Ved en virksomhedsrevision konstaterede skattekontoret mangler i registreringen ved føringen af den åbne kasse. Desuden havde enekapitalejeren også indskudt kontante beløb i kassen. Pengene stammede ifølge ham fra lån givet til ham personligt og eksisterende private kontantreserver. Ved revisionen af virksomhederne gennemførtes der kontanttransaktionsberegninger baseret på enekapitalejerens og hans ægtefælles private konti, hvori også finansieringen af private rækkehuse blev medtaget. Samlet set resulterede dette i store budgetunderskud, som skattekontoret vurderede som merindtægter for GmbH og samtidig som skjulte udbytteudlodninger til enekapitalejeren.
Sagen mod dette førte til dels succes. Således konstaterede det 10. senat i FG Münster, at de kontanttransaktionsberegninger, der blev udført hos aktionæren, ikke berettiger til efterberegning hos GmbH. En kontanttransaktionsberegning er ganske vist en passende prøvemetode. Dog kan det ikke deraf konkluderes, at kapitalvirksomheden har opnået ikke-registrerede driftsindtægter, i tilfælde af at indtægterne hos aktionæren er uafklarede. Selv hvis det antages, at uafklarede formueforøgelser hos aktionæren blev opnået gennem forretningsaktiviteter, er det lige så muligt, at aktionæren har tjent disse indtægter gennem personlige handler og ikke i GmbH’s navn, siger retten. Det forhold, at aktionæren ikke afklarede oprindelsen af sine formueforøgelser, fører ikke til en negativ konklusion for GmbH.
Der eksisterede derfor kun en skønsmæssig beføjelse på grund af den uordentlige kasseførelse. Resultaterne af kontanttransaktionsberegningen skulle dog ikke tages i betragtning, besluttede FG Münster.
I skattesager med skattemyndighederne kan erfarne advokater yde rådgivning.
