Ret til anerkendelse af ophavsret – BGH I ZR 102/23
Selv hvis ophavsretten kun bestrides over for ophavsmanden, kan dette allerede udgøre en krænkelse af ophavsretten. Det har forbundsdomstolen gjort klart med dommen af 27. juni 2024 (Sag: I ZR 102/23).
I henhold til § 13 i ophavsretsloven har ophavsmanden ret til anerkendelse af hans ophavsret. Således kan han bestemme, om han skal nævnes som ophavsmand på værket, og hvilken betegnelse der skal anvendes, ifølge advokatfirmaet MTR Legal, der rådgiver bl.a. inden for IP- og ophavsret. BGH har nu gjort det klart, at denne ret allerede krænkes, hvis ophavsretten kun bestrides over for ophavsmanden.
Et værk kan også skabes af flere personer. Dette kan gøre spørgsmålet om ophavsret vanskeligt. Således skulle BGH nu beslutte i en retssag mellem en bogforfatter og hans redaktør.
Redaktør gør krav på ophavsret
Forfatteren, som havde forhandlet med sagsøgte i 2013 for at få hende til at redigere sin nye bog, havde indgivet klage. Et år senere blev bogen udgivet i forfatterens egen udgivelsesvirksomhed. I 2020 henvendte redaktøren sig til forfatteren og gjorde med øjeblikkelig virkning krav på ophavsretten til bogen. I sit skriv til forfatteren argumenterede hun, at hun hverken havde indgået en skriftlig kontrakt eller anden aftale med forfatteren. Derfor gør hun sine bestående krav gældende i fuldt omfang. Det omfatter især de licensafgifter, hun har ret til, samt hendes forfatterskab. Desuden må forfatteren ikke længere betegne sig selv som forfatter af værket.
Forfatteren opfordrede derefter redaktøren til at afholde sig fra at hævde over for tredjeparter, at han ikke er forfatter til værket. Ligeledes må hun ikke selv betegne sig som forfatter eller ghostwriter af bogen. Parterne opnåede ikke enighed uden for retten, hvilket medførte, at sagen endte ved Landretten i Bremen. Forfatteren anså redaktørens udtalelser som en krænkelse af hans ret til anerkendelse af sin ophavsret i henhold til § 13 UrhG. Hans klage mislykkedes dog i første instans og også i ankesagen ved OLG Bremen.
Klage har ingen succes ved OLG Bremen
OLG gjorde det klart, at når ophavsretten bestrides, kan et krav om opretholdelse grundlæggende komme på tale. Forudsætningen for dette er dog, at sådan en bestridelse udbredes offentligt og ikke kun over for ophavsmanden. Denne begrænsning stammer fra § 13 UrhG’s karakter som en ophavspersonlighedsret og dens slægtskab med den almindelige personlighedsret, forklarede OLG. Dette beskytter kun mod at blive sat i et “forkert lys” gennem spredning af usande oplysninger eller skabelse af ugivne forbindelser. Ud fra disse målestokke mangler der i den foreliggende sag en krænkelse af ophavsretten, sagde OLG Bremen.
Denne begrundelse holdt ikke i revisionssagen ved BGH. Karlsruher-dommerne gjorde det klart, at en ophavsmand ifølge § 13 sætning 1 UrhG har ret til anerkendelse af sin ophavsret til værket. Dermed har ophavsmanden også beføjelse til at gribe ind mod enhver, der bestrider denne ret.
BGH ser krænkelse af ophavsretten
Sagsøgte havde bestridt sagsøgerens ophavsret med sit brev og gjort krav på ophavsretten for sig selv. Dette brev var ganske vist kun rettet til sagsøgeren, og sagsøgte havde heller ikke offentligt bestridt sagsøgerens ophavsret, men havde dog overtrådt § 13 UrhG, fastslog BGH. For denne bestemmelse indebærer ikke en begrænsende fortolkning af ophavsmandens anerkendelsesret. Det er derfor ikke en forudsætning, at ophavsretten også bestrides over for tredjeparter. Retten til anerkendelse af ophavsret til et værk berøres uanset, om bestridelsen af ophavsretten kun foregår over for ophavsmanden selv eller også udbredes til tredjeparter, fastslog BGH.
Alligevel havde sagsøgerens klage ingen succes. For sagsøgeren havde kun rettet sig mod sagsøgtes påstande over for tredjeparter. Ansøgninger fra sagsøgeren som følge af benægtelse af ophavsretten kun over for ham selv var ikke del af proceduren, forklarede BGH.
Ved juridiske tvister i ophavsret eller andre emner inden for IP-rettigheder er MTR Legal din kompetente partner.
Tag gerne kontakt med os!
