Familiehjemmet kan under visse betingelser arves skattefrit. Skattefritagelsen kan dog kun gælde for én ejendom, som en dom ved FG München viser (Az. 4 K 692/20).
Skattelovgivningen foreskriver, at familiehjemmet kan arves skattefrit, hvis visse betingelser er opfyldt. Herfor er det bl.a. nødvendigt, at arvingen havde beboet ejendommen selv før overgangens indtræden og at arvingerne derefter benytter den til deres egne beboelsesformål i mindst ti år. Hvis arvingen har flere ejendomme, som han efterhånden har benyttet til beboelse, kommer skattefritagelsen kun i betragtning for én ejendom, forklarer advokatfirmaet MTR Legal Rechtsanwälte, som også rådgiver sine klienter om skatteret og spørgsmål om arveafgift.
Dette viser også en dom af finansretten i München. Her havde arveladeren levet sammen med sin datter i sit hus X og var bosat der. Arveladeren ejede endnu et hus Y, som hendes søn beboede. Da moderen døde, arvede datteren og sønnen hver halvdelen. De blev enige om, at datteren arvede hus X som eneejendom og sønnen hus Y. I deres respektive arveafgiftsangivelser angav begge, at der var tale om et fra arveafgift fritaget familiehjem.
Skattekontoret spillede imidlertid ikke med, og fastsatte arveafgifts for det hus, som sønnen arvede. Sønnen modsatte sig denne afgiftsfastsættelse. Han argumenterede, at hans forældre købte huset i 1954 og siden beboede det selv. Da arveladerens allerede afdøde ægtemand blev syg, og yderligere beboelse ikke var mulig, flyttede parret ud i 2002. Derefter beboede sønnen huset.
FG München besluttede, at huset alligevel ikke kunne fritages for arveafgift. Ved sin fraflytning havde arveladeren opgivet sin husholdning og havde i mere end et årti etableret en ny og flyttet sit centrepunkt til hus X. Derfor skal den nye bolig betragtes som familiehjemmet, og skattefritagelse kan kun komme i betragtning for dette hus.
Advokater med erfaring i skatteret rådgiver hos MTR Legal Rechtsanwälte om spørgsmål om arveafgift.
