Krav af den eksterne direktør ifølge den føderale ferielov
Den eksterne direktør for et GMBH kan være en arbejdstager i henhold til den føderale ferielov (BurlG) og have tilsvarende krav. Det har den føderale arbejdsdomstol klarlagt med dom fra den 25. juli 2023 (Az.: 9 AZR 43/22).
Om en ekstern direktør kan være arbejdstager, er ofte et stridspunkt inden for arbejdsretten. Hvis direktøren ikke er en aktionær i GMBH og arbejder stærkt underlagt instruktioner, kan det tale for direktørens status som arbejdstager, sagde advokatfirmaet MTR Legal, som bl.a. rådgiver inden for arbejdsret.
Også BGH har med dommen fra den 26. marts 2019 bekræftet, at en ekstern direktør i et GMBH under visse betingelser kan være arbejdstager (Az.: II ZR 244/17). Den føderale arbejdsdomstol har nu fulgt denne opfattelse og besluttet, at den føderale ferielov også gælder for en ekstern direktør.
Ekstern direktør arbejdede underlagt instruktioner
I den underliggende sag ved BAG var sagsøgeren i starten ansat som arbejdstager og siden 2012 som ekstern direktør i en GmbH. Hun blev placeret på virksomhedens kontor og arbejdede der hovedsageligt underlagt instruktioner. Hun skulle holde sig til den daglige arbejdstid og havde blandt andet foreskrevne opgaver at udføre, som hun til dels skulle dokumentere.
Sagsøgerens ansættelseskontrakt fastsatte fra en seksårig virksomhedstilhørsforhold en feriekrav på 33 dage om året. Ferie skulle hun anmode om hos virksomheden. I 2019 tog hun kun 11 dages ferie og i 2020 ingen ferie.
Krav på feriekompensation
I september 2019 fratrådte sagsøgeren sin stilling som direktør. Kontraktforholdet mellem hende og virksomheden blev opsagt pr. 30. juni 2020. Sagsøgeren krævede feriekompensation for årene 2019 og 2020 retligt og krævede betaling af omkring 11.300 euro. Hun var af den opfattelse, at på trods af hendes formelle direktørstilling skulle arbejdsdomstolene være ansvarlige, da hun blev beskæftiget underlagt instruktioner som i et ansættelsesforhold og som arbejdstager kunne hun kræve feriekompensation.
Sagen havde stor succes ved arbejdsretten og landsarbejdsretten. Også den føderale arbejdsdomstol bekræftede i revisionssagen sagsøgerens krav på feriekompensation på omkring 11.300 euro.
BAG bekræfter domme i første instans
Ifølge den føderale ferielov har enhver arbejdstager i kalenderåret krav på betalt ferie. Hvis dette ikke længere kan gives på grund af ophør af ansættelsesforholdet, har arbejdstageren et tilsvarende kompensationskrav. Også arbejdstagerlignende personer betragtes som arbejdstagere, udtalte BAG først. For den føderale ferielov er begrebet arbejdstager i EU-retten afgørende.
Et væsentligt kendetegn for en arbejdstager er dermed, at en person i en bestemt periode leverer ydelser for en anden efter dennes instruktion og modtager betaling for dette. Ifølge EU-Domstolens praksis er det ikke udelukket, at også en ledende organ i en virksomhed kan være arbejdstager i EU-rettens forstand. Dette gælder også, selvom graden af afhængighed eller underordning for en direktør er mindre end for en ’sædvanlig’ arbejdstager, tilføjede retten.
Arbejdstager i henhold til EU-retten
For vurderingen af arbejdstagerstatus i henhold til EU-retten er det afgørende, under hvilke betingelser en direktør blev ansat, typen af opgaver overdraget og graden af instruktion. Dermed skulle sagsøgeren kvalificeres som arbejdstager. For hun skulle overholde arbejdstiderne, arbejdede underlagt instruktioner og også typen af overdragede opgaver, som svarede til de typiske opgaver for en ansat, talte for arbejdstagerstatus, ifølge BAG.
Hvis en ekstern direktør skal klassificeres som en arbejdstager, har det ikke bare konsekvenser for feriekrav. Arbejdsgivere bør derfor gennemgå status for deres ledende organer.
MTR Legal rådgiver i arbejdsret arbejdsgivere, arbejdstagere og ledere.
Kontakt os gerne. Kontakt os!
