Korrekt indbetaling af sociale bidrag
Med indgåelsen af en ansættelseskontrakt påtager arbejdsgivere og arbejdstagere sig rettigheder og forpligtelser. En af arbejdsgiverens hovedforpligtelser er at aflønne sine medarbejdere. Det inkluderer den korrekte indbetaling af sociale bidrag for arbejdstageren. Betaler arbejdsgiveren ikke den aftalte løn, bryder han ikke kun kontrakten over for arbejdstageren. Ved at tilbageholde løn gør han sig også strafbar.
Tilbageholdelse og underslæb af løn er strafbart i henhold til § 266a i straffeloven. Det refererer til den korrekte indbetaling af bidragene til socialforsikringen for arbejdstageren. Væsentligt er det bidragene til syge- og plejeomsorgsforsikring, til pensionsforsikring og til arbejdsløshedsforsikring. Ved tilbageholdelse eller underslæb af løn kan der idømmes fængselsstraffe på op til fem år, og i alvorlige tilfælde op til ti år, ifølge advokat Michael Rainer, kontaktperson for økonomiske strafferet ved advokatfirmaet MTR Legal Rechtsanwälte . Arbejdsgivere er derfor godt rådede til at indbetale de sociale bidrag korrekt. Hvis arbejdsgiveren ikke indbetaler skatterne for arbejdstageren, kan der også foreligge skattesvig.
Arbejdsgiver gør sig strafbar ved forkerte eller mangelfulde oplysninger
Arbejdsgiveren er forpligtet til at indbetale både arbejdstagerens og arbejdsgiverens andel af bidragene til socialforsikringen korrekt. Arbejdsgiveren gør sig ifølge § 266a stk. 2 straffeloven også strafbar, hvis han giver forkerte eller mangelfulde oplysninger til socialforsikringsbærerne, eller hvis han holder de ansvarlige myndigheder uvidende om væsentlige forhold og derved tilbageholder bidrag til socialforsikringen. Dette kan f.eks. ske ved beregning af afgifter på grundlag af for lave lønninger eller ved underskridelse af den overenskomstmæssige mindsteløn.
Underslæb af løn er reguleret i § 266a stk. 3. Dermed gør arbejdsgiveren sig strafbar, hvis han tilbageholder dele af lønnen, som han skal betale til andre på arbejdstagerens vegne, f.eks. formueforøgende ydelser eller frivillige forsikringer, men ikke indbetaler dem til de berettigede instanser.
Gerningsmanden er altid arbejdsgiveren
En særegenhed ved tilbageholdelse eller underslæb af løn er, at gerningsmanden allerede er kendt. Dette er også en grund til den meget høje opklaringsprocent. For forbrydelsen kan kun begås af arbejdsgiveren eller en person med tilsvarende status. Problemet ligger i definitionen af arbejdsgiveren, da en juridisk person som et firma også kan være arbejdsgiver. Så står dens repræsentative organer, som direktøren, ansvarlig. Dette gælder både den repræsentative og den faktiske direktør. Et typisk kendetegn på arbejdsgiverstatus er bl.a. en omfattende instruktionsret.
Så snart et ansættelsesforhold eksisterer, er arbejdsgiveren forpligtet til korrekt at indbetale arbejdstagerens andel til socialforsikringsbærerne. Der kan også eksistere et ansættelsesforhold, selvom der ikke betales løn for arbejdet. Allerede arbejde efter instruktion eller inddragelse i arbejdsorganisationen kan pege på et arbejdsforhold.
Bøde, fængselsstraf og erhvervsforbud kan true
Strafferammens størrelse afhænger væsentligt af den tilbageholdte eller unddragne løns størrelse, samt af længden på tilbageholdelsen. I henhold til § 266a straffeloven kan bøder og fængselsstraffe på op til fem år, og i alvorlige tilfælde op til ti år, udmåles. Et alvorligt tilfælde foreligger f.eks., når gerningsmanden har handlet af grov egeninteresse og særligt høje bidrag er blevet tilbageholdt, eller når falske eller forfalskede bilag kontinuerligt bruges til at tilbageholde bidrag.
Ud over bøder og fængselsstraffe kan yderligere konsekvenser true. Således kan der bl.a. idømmes et erhvervsforbud, eller gerningsmanden kan udelukkes fra at modtage offentlige kontrakter i op til tre år.
Forsvar ved anklage
Kommer der en anklage om, at lønninger er blevet tilbageholdt eller unddraget, bør en retssagskyndig advokat med speciale i økonomisk strafferet straks kontaktes og med ham aftales en effektiv forsvarsstrategi. Uden advokat bør der ikke gives oplysninger til myndighederne. Kan årsagerne til, hvorfor lønnen ikke blev betalt, forklares plausibelt, og betalingen foretages inden for en fastsat frist, kan en straf undgås. Så skal opkrævningsstedet dog straks, senest når bidragene forfalder, informeres om størrelsen af de tilbageholdte bidrag.
MTR Legal Rechtsanwälte rådgiver ved tilbageholdelse af løn og andre tilfælde af økonomisk strafferet.
Kontakt os gerne Kontakt til os!
