For at forebygge misforståelser bør et testamente altid formuleres klart. Ellers kan det ske, at en sidste vilje ikke kan gennemføres i arveladerens ånd.
Arveretten foreskriver, at uden testamente eller arveaftale gælder automatisk den lovpligtige arvefølge. Det behøver ikke være i arveladerens ånd. For at fordele boet efter sine egne ønsker kan arveladeren oprette et testamente. Han bør sørge for, at den “sidste vilje” tydeligt kan genkendes som et testamente, således at den sidste vilje kan gennemføres i hans ånd, forklarer advokatfirmaet MTR Legal, som også rådgiver sine klienter inden for arveretten.
Uden klare formuleringer skal retten fortolke en sidste vilje. OLG Brandenburg kom med beslutning af 20. februar 2023 til den overbevisning, at en gave fra arveladeren skulle forstås som en arvingudpegelse, selvom dokumentet ikke kunne genkendes som et testamente (Az.: 3 W 31/22).
Arveladeren i denne sag var skilt og havde kun sporadisk kontakt med sin søn. Da han døde, efterlod han et hus, hvoraf omkring to tredjedele tilhørte ham og resten en god ven. Begge boede i deres dele af huset. Arveladeren efterlod et håndskrevet dokument med underskrift og dato, hvor han bestemte, at i tilfælde af sin pludselige død skulle hans andel af huset “gives” til medejeren af ejendommen.
Skifteretten så ikke dokumentet som et testamente. Derfor afviste den arveansøgningen fra arveladerens ven, da han ikke var lovgyldigt udpeget som arving.
Vennen gjorde modstand mod dette og fik succes ved OLG Brandenburg. Selv om dokumentet ikke var betegnet som testamente eller “sidste vilje” og heller ikke indeholdt formuleringer som arv eller bo, kom OLG til overbevisningen om, at arveladeren ønskede, at hans husdel faktisk skulle tilfalde hans ven efter hans død. Derfor vurderede den dokumentet gennem fortolkning som et testamente.
Gennem klare formuleringer kan arveladeren undgå misforståelser i forbindelse med sin sidste vilje. MTR Legal rådgiver ved oprettelse af testamenter eller arveaftaler.
