Afgørelse fra BGH den 22.05.2024 – Az.: IV ZB 26/23
Selv efter skilsmisse kan et testamente eller en arvepagt til fordel for ægtefællen stadig være gyldigt, hvis parret oprettede den sidste vilje før ægteskabet. Dette har BGH besluttet den 22. maj 2024 (Az.: IV ZB 26/23).
I mange ægteskaber er det almindeligt, at ægtefællerne opretter et testamente og indsætter deres partner som arving. Selv hvis ægteskabet mislykkes og der sker en skilsmisse, er det ikke et problem, fordi indsættelsen af den tidligere ægtefælle som arving bliver ugyldig ved skilsmisse, siger advokatfirmaet MTR Legal, der også rådgiver inden for arveretten. Dette bliver dog mere kompliceret, hvis parret oprettede den sidste vilje før ægteskabet og senere blev gift. Hvis ægteskabet derefter skilles, kan et testamente eller arvepagt til fordel for partneren beholde sin gyldighed, som BGH’s afgørelse viser.
Ugift par indgår arvepagt
I sagen for BGH havde et ugift par i 1995 indgået en arvepagt og indsatte hinanden som enearvinger. Slutarvinger skulle være kvindens søn og den senere arvelader samt mandens to børn. Dette kan sammenlignes med et fællestestamente eller Berliner-testamente mellem ægtefæller.
Nogen tid efter arvepagtens oprettelse besluttede parret sig for at gifte sig. Ægteskabet mislykkedes dog, og i 2021 fandt skilsmissen sted med retskraft. Arvepagten forblev efter skilsmissen gyldig, men skulle efter det tidligere pars vilje opløses notarialt. Dette skete dog ikke, da kvinden uventet afgik ved døden. Hendes fraskilte mand, der ifølge arvepagten skulle blive enearving af arveladeren, anmodede om arvebeviset.
Dette blev modsagt af arveladerens søn. Han mente, at han var blevet enearving af sin afdøde mor, da arvepagten skulle være blevet ugyldig ved skilsmissen. Retssagen blev ført til BGH, og dommerne i Karlsruhe besluttede til fordel for arveladerens eksmand. Arvepagten forblev gyldig på trods af skilsmissen.
Sidste vilje forbliver gyldig
Som begrundelse angav BGH, at arvepagten ikke indeholdt nogen beviser for en fælles vilje hos kontrahenterne om, at den gensidige indsættelse som enearving skulle bortfalde, hvis parret senere blev gift, og ægteskabet blev skilt. Også det faktum, at kontrahenterne inden for rammerne af deres skilsmisse kunne være blevet enige om en gensidig opløsning af arvepagten, fører ikke til et andet resultat, da der ikke forelå nogen underskrevet notarerklæring og dermed manglede en formgyldig gennemførelse.
Indsættelsen af den tidligere ægtemand som arving var heller ikke ugyldig i henhold til § 2077 i forbindelse med § 2279 BGB, ifølge BGH. I henhold til § 2077 stk. 1 BGB er en sidste vilje, hvori en arvelader har begunstiget sin ægtefælle, ganske vist ugyldig, hvis ægteskabet blev skilt før arveladerens død. En tilsvarende bestemmelse gælder i henhold til § 2077 stk. 2 BGB også ved en forlovelse. Disse bestemmelser er dog ikke anvendelige på den aktuelle sag, da de forudsætter, at der eksisterer et ægteskab eller en forlovelse på tidspunktet for oprettelsen af den sidste vilje, påpegede Karlsruhe-dommerne.
Afkald på retsvirkninger
På tidspunktet for arvepagtens oprettelse var parret hverken gift eller i lovens forstand forlovet. I arvepagten blev der kun nævnt et „eventuelt efterfølgende ægteskab“. For en forlovelse med et seriøst ægteskabsløfte var denne formulering alt for vag, ifølge BGH. Dette bekræftede eksmandens udsagn om, at der ved afslutningen af arvepagten ikke var tænkt på ægteskab, eftersom begge allerede havde gennemgået en skilsmisse på det tidspunkt. Bestemmelserne i § 2077 BGB kunne derfor heller ikke anvendes analogt, fortsatte BGH. I ikkegifte samlivsforhold er det ofte almindeligt at fravælge retsvirkninger, der følger med en afslutning på forhold.
Alligevel er det vigtigt for netop ugifte par at oprette et testamente eller arvepagt. For uden sidste vilje står partneren tomhændet tilbage og den lovbestemte arvefølge gælder.
MTR Legal Rechtsanwalte rådgiver om Testamente og arvepagt og andre emner inden for arveretten.
Tag gerne kontakt til os!
