Efter en revisionskontrol kommer det ofte til en skønsmæssig forhøjelse af skattebeløbet fra skattemyndighederne. Denne kan dog være væsentligt for høj, og skattepligtige kan forsvare sig.
Uklare eller ufuldstændige regnskabsdokumenter fører ofte efter en revisionskontrol til, at skattemyndighederne foretager skønsmæssige forhøjelser, hvilket resulterer i efterbetalinger af skat for den berørte. Disse skønsmæssige forhøjelser er dog ofte overdrevne og ikke altid tilladte i det omfang, økonomibyrået MTR Legal Rechtsanwälte bemærker, som har et fokusområde i skatteret.
Skattemyndighederne kan dog ikke foretage de skønsmæssige forhøjelser efter forgodtbefindende. Bundesfinanzhof har allerede i dommen af 26. februar 2018 besluttet, at resultaterne af en skattemæssig vurdering skal være logiske, økonomisk mulige og fornuftige (Az. X B 53/17). Skattemæssige vurderinger skal derfor orientere sig efter faktiske indikationer for at fastlægge beskatningsgrundlaget. Er det tilfældet, kan skattemyndighederne ved en ikke korrekt regnskabsføring fastsætte et sikkerhedstillæg. I en sag skal skattemyndighederne bevise, at den skattemæssige vurdering er forståelig.
På trods af den klare retspraksis fra BFH sker det gentagne gange, at skatteinspektører overskrider målet ved vurderinger, og de tildelte sikkerhedstillæg er uberettigede. Sådan var det også i en sag ved Finanzgericht Münster (Az.: 10 K 261/17 K, U).
I den pågældende sag havde skattemyndighederne registreret mangler i regnskabet ved en åben kasse under en revisionskontrol. Der var skjulte kontantindskud af uklar oprindelse. Den eneste aktionær forklarede, at det drejede sig om indskud fra hans privatformue. Herefter analyserede revisorerne aktionærens private konti og konstaterede underskud. Disse beløb betragtede de derefter som yderligere indtægter for virksomheden inden for rammerne af skønsmæssig forhøjelse og desuden som skjulte udbytteudlodninger til aktionæren.
Finanzgericht Münster var dog ikke enig. Bare fordi midlernes oprindelse hos aktionæren ikke kunne afklares, berettiger det ikke antagelsen om, at det drejer sig om en skjult udbytteudlodning. En skønsmæssig forhøjelse hos virksomheden er ikke berettiget på grund af uklar midlernes oprindelse, ifølge domstolen.
Dommen viser, at ikke enhver skønsmæssig forhøjelse er berettiget.
MTR Legal Rechtsanwälte rådgiver ved revisionskontrol og skattetvister ved skønsmæssige forhøjelser.
Tag nu kontakt til.
