Bodelingsregulering ved fast ejendom
Ved skilsmisse skal de økonomiske konsekvenser også afklares, trods den følelsesmæssige belastning. Det handler bl.a. om bodelingsregulering eller om pensionsudligning. Et hyppigt stridspunkt ved en skilsmisse er ejendommen.
Har parret ikke indgået en ægtepagt med andre bestemmelser, lever de automatisk i formuefællesskab. Med bodelingsregulering skal formueforøgelsen under ægteskabet udlignes mellem partnerne. Et hyppigt stridspunkt ved beregningen af reguleringskravet er ejendommens vurdering. Der skal tages hensyn til forskellige faktorer, især da en ejendom ikke nødvendigvis skal medregnes ved bodelingsreguleringen, ifølge advokatfirmaet MTR Legal, der bl.a. rådgiver inden for familieret.
Beregning af bodelingsregulering
Bodelingsreguleringen gennemføres ikke automatisk ved skilsmisse, men skal udtrykkeligt anmodet af en af ægtefællerne. Den tjener til at udligne formueforøgelsen under ægteskabet. Til beregningen er formuen ved ægteskabets indgåelse og ved skilsmissen afgørende. Tidspunktet for modtagelsen af skilsmisseansøgningen er afgørende for fastlæggelsen af slutformuen. Begyndelses- og slutformuen bestemmes separat for hver ægtefælle. Forskellen mellem de to formueværdier udgør fortjenesten under ægteskabet. Hvis fortjenesten er højere for den ene part end den anden, kompenseres dette. Grundlæggende har en ægtefælle ret til halvdelen af fortjenesten. Bodelingsreguleringen er en ren økonomisk værdi.
Ofte er der uenighed om håndteringen af ejendomme. Det skal bemærkes, at en ejendom ikke falder under fortjenesten, hvis en af parterne allerede har medbragt den i ægteskabet og er dens eneste ejer. Også ved arv af en ejendom tælles den til begyndelsesformuen og medregnes ikke i fortjenesten. En ægtefælle har grundlæggende ingen ret til formue, der tilfalder den anden gennem arv eller gave. Dette gælder dog ikke for værditilvækst, som formuen opnår indtil skilsmissen. Værditilvækst af ejendommen kan derfor påvirke fortjenesten.
Vurdering af ejendommen
Hvis ejendommen blev anskaffet under ægteskabet, stiller situationen sig anderledes. Derefter falder den under fortjenesten. For beregningen af bodelingsreguleringen er ejendommens markedsværdi afgørende. Ofte opstår der uenighed om ejendommens værdi mellem ægtefællerne. En ekspert kan inddrages for at fastslå værdien. Hans vurdering er dog kun bindende, hvis ægtefællerne har indgået en tilsvarende og notarialt bekræftet voldgiftsaftale.
Hvis ejendommen blev erhvervet under ægteskabet, skal det også fastslås, hvem der er blevet ejer. For ejerskab er ikke automatisk begge ægtefæller. Det afgørende er, hvem der er registreret som ejer i tingbogen. Det kan også være begge parter. Hvem der har bidraget hvor meget til finansieringen af ejendommen, giver ikke nødvendigvis en klar konklusion om ejerskabet.
Brug af ejendommen efter skilsmissen
Ved skilsmissen opstår spørgsmålet, hvordan ejendommen skal bruges fremover. Hvis der er fælles børn fra ægteskabet, sker det ofte, at en partner fortsætter med at bo i det såkaldte familiehjem med børnene. Skal vedkommende også blive ene ejer, skal den udflyttede partner sælge sin samejeandel til denne og overdrage ejerskabet.
Det fraskilte ægtepar kan også beslutte at sælge ejendommen til tredjeparter. Hvis det tilhører begge parter, skal de begge være enige om salget. Der skal dog også tages højde for skattemæssige konsekvenser, da der i visse tilfælde kan opstå spekulationsskat ved et salg.
Kan det fraskilte par ikke enes om en fremtidig brug, kan en samejer også anmode om en delingsauktion. Der må dog forventes økonomiske tab, og der skal også overvindes nogle juridiske forhindringer.
Ægtepagt og aftale om skilsmissebetingelser
En ejendom kan give anledning til mange konflikter ved skilsmisse. Disse kan undgås, hvis ægtefællerne har indgået andre bestemmelser om fortjeneste i en ægtepagt eller en aftale om skilsmissebetingelser.
MTR Legal rådgiver om skilsmisse og andre aspekter af familieretten.
Kontakt os gerne Kontakt os!
