Afgørelse fra OLG Brandenburg den 19.03.2024, Az.: 3 W 28/24
Depressioner og alkoholafhængighed fører ikke automatisk til testamentsuitsættelse. Det gjorde OLG Brandenburg klart med afgørelse den 19. marts 2024 (Az.: 3 W 28/24).
Alvorlige psykiske sygdomme kan føre til, at testamentevne ikke længere er til stede. Ifølge § 2229 Abs. 4 BGB foreligger der testamentsuitsættelse, hvis testatoren på grund af sygdommen ikke er i stand til at forstå betydningen af en viljeserklæring, han har afgivet, og handle i overensstemmelse hermed. Det betyder dog ikke, at en alvorlig psykisk sygdom nødvendigvis fører til testamentsuitsættelse, oplyser advokatfirmaet MTR Legal, som bl.a. rådgiver inden for arveret.
I den foreliggende sag skulle OLG Brandenburg afgøre, om afdøde var testamenteegnet. Han havde i marts 2020 ved håndskrevet testamente bestemt, at hans stedatter skulle arve “alle hans ejendele”. Ud over kontantbeholdningen omfattede ejendelene også fast ejendom og en kolonihave med bungalow.
Afdøde led af svære depressioner
Afdøde var på dette tidspunkt allerede alvorligt syg. Ud over forskellige fysiske skavanker led han også af svære depressioner og en bipolær lidelse. Desuden var han alkoholafhængig og havde igennem mange år været under lægebehandling.
I juli 2020, omkring fire måneder efter oprettelsen af testamentet, begik afdøde selvmord. I sit afskedsbrev tre dage tidligere gjorde han det klart, at han nøje havde planlagt denne beslutning. I et ældre, til 1. april 2020 dateret afskedsbrev havde han forklaret, at hans sygdomme havde ført til selvmordsbeslutningen, og at han før sin død kun ville ordne sine arvesager.
Testamentsuitsættelse på grund af psykiske sygdomme?
Efter afdødes død ansøgte stedatteren om et arvebevis, der udpegede hende som enearving. Imod dette vendte sig imidlertid afdødes søster. Hun argumenterede, at hendes bror på grund af sine psykiske sygdomme ikke havde været testamenteegnet, og testamentet derfor var ugyldigt.
Skifteretten gav tilladelse til arvebeviset, efter at have forhørt behandlende læge og fået foretaget en sagkyndig vurdering af afdødes testamenteevne. Ifølge behandlende læge kunne afdøde forstå rækkevidden af sin beslutning og var testamenteegnet. Denne opfattelse blev underbygget af den sagkyndige vurdering. Den sagkyndige oplyste, at der trods sygdommene ikke var nogen indikationer på, at afdøde ikke var i stand til at forstå betydningen af den afgivne viljeserklæring. Snarere havde han planlagt arveanliggenderne, som det også fremgår af hans afskedsbrev.
OLG Brandenburg: Ingen testamentsuitsættelse
Afdødes søster klagede over skifterettens beslutning. Hendes klage havde dog ingen succes ved OLG Brandenburg. OLG gjorde først klart, at testamentsuitsættelse kun kan foreligge, hvis testator på grund af sygelige forstyrrelser i hjernefunktionerne, svag begavelse eller bevidsthedsforstyrrelser ikke er i stand til at forstå betydningen af sin viljeserklæring og dens rækkevidde.
Afdødes alkoholafhængighed alene begrunder ikke testamentsuitsættelse. En sygelig forstyrrelse af hjernefunktionerne kan i tilfælde af alkoholisme først antages, når afhængighedens forfald når en værdimæssig lighed med en sindssygdom, svag begavelse eller sygelig forstyrrelse af mentale evner, angiver OLG. Der er ingen pålidelige tegn på, at afdøde ved oprettelsen af testamentet var så alkoholpåvirket, at hans testamenteevne var påvirket. Teksten var flydende, indholdsmæssigt stringent og skrevet med fast håndskrift. Hverken skrifttype eller indhold indikerede nogen som helst svækkelse af afdødes intellektuelle evner, tilføjede OLG.
Det kan heller ikke antages, at den manisk-depressive sygdom havde påvirket afdødes testamenteevne. Depressioner kan i det mindste midlertidigt føre til testamentsuitsættelse, men ifølge det sagkyndige vurdering var dette ikke tilfældet for afdøde, angiver OLG. Testamentet var derfor gyldigt.
MTR Legal rådgiver i spørgsmål vedrørende testamenter og andre emner inden for arveret.
Du er velkommen til at tage kontakt til os.
