Står et internationalt ægteskab foran en opløsning og skal skilles, opstår spørgsmålet om, efter hvilken national lovgivning skilsmissen skal gennemføres.
Ifølge Bruxelles IIa-forordningen for ægteskabssager kan ansøgningen om skilsmisse kun indgives i en EU-medlemsstat, hvor ansøgeren har boet i mindst et år forud for ansøgningen, forklarer advokatfirmaet MTR Rechtsanwälte Dette er blevet bekræftet af EU-Domstolen med dommen af 10. februar 2022 (Sag: C-522/20).
I den foreliggende sag drejede det sig om skilsmissen af et ægteskab mellem en italiensk mand og hans tyske hustru. Parret havde boet i Irland. Efter separationen flyttede den italienske ægtemand til Østrig og havde boet der i lidt over et halvt år. Han indgav derefter skilsmisseansøgningen ved en østrigsk domstol. Denne følte sig dog ikke kompetent og afviste ansøgningen.
Italieneren var ikke tilfreds med det. Han argumenterede med, at den nødvendige opholdstid kun burde være mindst seks måneder, sådan som det er foreskrevet i forordningen, hvis den berørte har statsborgerskab i den EU-medlemsstat, hvor han indgiver ansøgningen. Hvis der kræves en længere opholdstid fra borgere i andre lande, udgør det en uacceptabel forskelsbehandling på grundlag af statsborgerskab.
Argumentationen forekom ikke urimelig for Østrigs højesteret. For at afklare dette spørgsmål tilkaldte den EU-Domstolen. Denne præciserede, at der ikke foreligger nogen diskrimination, hvis en længere opholdstid bliver krævet.
Bruxelles IIa skal sikre, at der eksisterer en faktisk forbindelse til den medlemsstat, hvis domstole afgør skilsmissen af et ægteskab. En statsborger, der forlader landet på grund af en ægteskabskrise, hvor ægteparret har haft deres sædvanlige opholdssted, og vender tilbage til sit hjemland, har nødvendigvis institutionelle, juridiske samt for det meste kulturelle, sproglige, sociale, familiære eller formuemæssige forbindelser til det pågældende land. Sådanne bånd kan bidrage til den nødvendige faktiske forbindelse til medlemsstaten. Dette er ikke sammenligneligt med en ansøger, der ikke har disse bånd, siger EU-Domstolen.
Ved internationale ægteskaber bør konsekvenserne derfor altid overvejes, og eventuelt bør der indgås en ægtepagt. Erfarne advokater inden for international familieret rådgiver.
