Dom fra OLG Karlsruhe – Az.: 5 UF 219/23
Efter forældrenes skilsmisse var det tidligere almindeligt, at børnene boede hos den ene forælder, mens den anden forælder havde samværsret med børnene, f.eks. i weekenden. I dag vælger forældre oftere en deleordning, hvor børnene bor skiftevis hos far og mor. Hvis begge forældre i det væsentlige har delt opdragelsen af børnene ligeligt, rejser det spørgsmålet om, hvorvidt en forælder stadig kan kræve børnebidrag. Dette afviste OLG Karlsruhe med en dom den 15. marts 2024 (Az.: 5 UF 219/23). Børnebidrag kan derfor kun kræves af en forælder, der primært varetager børnenes opdragelse.
Børn har grundlæggende ret til underhold fra deres forældre. Efter forældrenes skilsmisse bygger underholdsretten i det væsentlige på bopælsmodellen, hvor børnene hovedsageligt bor hos den ene forælder. Den anden forælder er da forpligtet til at betale børnebidrag (pengemæssig støtte). Den forælder, der tager sig af børnene, yder derimod den såkaldte omsorgsunderhold, ifølge advokatfirmaet MTR Legal Rechtsanwälte, som også rådgiver inden for familieret.
Deleordning i stedet for bopælsmodel
Denne underholdsret har dog ikke fulgt med den samfundsmæssige udvikling. Nu til dags foretrækkes ofte en deleordning efter forældrenes skilsmisse, hvor mor og far deler opdragelsen af deres børn ligeligt. I denne konstellation opstår spørgsmålet, om en forælder stadig kan kræve børnebidrag.
I sagen for OLG Karlsruhe havde de gifte forældre fire sønner. Efter deres skilsmisse aftalte de en deleordning for børnene: I lige uger var drengene hos moren fra onsdag til fredag og i ulige uger fra onsdag til mandag. Resten af tiden bor de hos deres far.
Begge forældre arbejder som lærere, hvor faren har et fuldtidsjob og moren arbejder 75 procent. Moren bor nu med sin nye partner, mens faren fortsat bor i det fælles enfamiliehus. Moren ønsker godt nok at holde fast ved deleordningen, men vil også gøre krav på børnebidrag. I en midlertidig retsafgørelse anmodede hun om beføjelse til at gøre dette krav gældende. Den kompetente familieafdeling godkendte anmodningen.
Mor ønsker at kræve børnebidrag
Faren bestridte denne afgørelse. Han argumenterede for, at deleordningen ikke blev overholdt i praksis, og at han hovedsageligt tog sig af børnene. Derfor havde moren ikke beføjelse til at kræve børnebidrag.
OLG Karlsruhe gav farens klage medhold og ophævede morens midlertidige ret til at kræve børnebidrag. I en delt ordning, hvor forældrene i det store hele deler opdragelsen af deres børn ligeligt, har ingen af forældrene enekontrol. Et barn er i den forælders varetægt, hvor den primære faktiske omsorg og opdragelse ligger. Dette vedrører barnets grundlæggende livsbehov som pleje, bespisning, tøj, daglig dagstruktur og konstant tilgængelig følelsesmæssig omsorg, ifølge OLG. I en delt ordning, hvor forældrene deler opdragelsen af børnene i næsten lige lange perioder, kan der ikke identificeres en primær omsorg. Da moren i det foreliggende tilfælde ikke havde overtaget den overvejende opdragelse, var hun heller ikke alene berettiget til at kræve børnebidrag, gjorde OLG klart.
Deleordningen kan ikke ændres ensidigt
Retten gjorde yderligere klart, at opdragelsens omfang følger de aftalte opdragelsestidspunkter. En ændring af den aftalte deleordning kan ikke foretages af én forælder alene. Dette skal ske gennem en relevant ansøgning til familieretten. Herunder skal børnenes interesser undersøges og tages i betragtning.
Beslutningen viser, at forældre ved indgåelse af en deleordning bør lave klare og entydige aftaler om opdragelsestider og eventuelle underholdskrav.
MTR Legal Rechtsanwälte rådgiver om underholdskrav og andre emner inden for familieret.
Du er velkommen til at kontakte os!
