BGH: KI kan ikke være opfinder

News  >  Gewerblicher Rechtsschutz  >  BGH: KI kan ikke være opfinder

Arbeitsrecht-Anwalt-Rechtsanwalt-Kanzlei-MTR Legal Rechtsanwälte
Steuerrecht-Anwalt-Rechtsanwalt-Kanzlei-MTR Legal Rechtsanwälte
Home-Anwalt-Rechtsanwalt-Kanzlei-MTR Legal Rechtsanwälte
Arbeitsrecht-Anwalt-Rechtsanwalt-Kanzlei-MTR Legal Rechtsanwälte

Indflydelsen af kunstig intelligens i patentretten – BGH, Az. X ZB 5/22

 

Anvendelsen af kunstig intelligens – kort sagt KI – er på alles læber. Det medfører også juridiske spørgsmål. Den tyske højesteret har nu truffet en vigtig beslutning med hensyn til patentretten. Med afgørelse af 11. juni 2024 præciserede BGH, at en KI ikke kan være opfinder i henhold til patentloven (Az.: X ZB 5/22).

Kunstig intelligens trænger ind i flere og flere områder af vores liv. Indtoget af KI rejser dog også juridiske spørgsmål, der også berører ophavsret og patentret, ifølge advokatfirmaet MTR Legal, der blandt andet rådgiver inden for industriel ret.

Proceduren for BGH gav anledning til, at en patentansøgning for en opfindelse, der uafhængigt blev genereret af en KI, blev indgivet. Opfindelsen drejede sig om en beholder til fødevarer og drikkevarer. KI’en skulle indskrives som opfinder af beholderen.

 

Patentkontor afviser registrering af KI som opfinder

 

Det tyske patent- og varemærkekontor (DPMA) afviste ansøgningen. Denne beslutning begrundede de med, at kun en fysisk person kan registreres som opfinder. Mod denne beslutning blev der indgivet en klage til forbundspatentretten. I den første subsidiære ansøgning havde ansøgeren uden held ønsket at fastslå, at det ikke krævede en opfinderangivelse. Med en anden subsidiær ansøgning havde ansøgeren S. succes. Ifølge denne skulle formuleringen være, at S. havde fået den kunstige intelligens til at generere opfindelsen.

Denne formulering lod forbundspatentretten tillade, da den var i overensstemmelse med kravene til angivelse af opfinderen i henhold til § 7 stk. 2 patentforordningen. DPMA skulle derfor anerkende opfinderangivelsen som rettidigt og formelt indleveret. Imod dette klagede igen præsidenten for det tyske patent- og varemærkekontor.

 

Kun fysiske personer kan være opfindere

 

Sagen endte til sidst ved BGH, og dommerne i Karlsruhe bekræftede patentrettens beslutning. BGH præciserede først, at ifølge den nuværende lovgivning kan kun fysiske personer benævnes som opfindere og ikke maskiner. Med opfinderens ret til at blive nævnt i sit navn har lovgiver anerkendt hans opfinderstatus eller hans opfinderehvalitet. Heraf følger dog også, at en kunstig intelligens ikke kan benævnes som opfinder eller medopfinder. Lignende beslutninger er allerede truffet i andre lande.

Beslutningen fra patentretten om at anerkende den subsidiære ansøgning med ansøgerens navneangivelse kan dog ikke kritiseres. Her nævnes som krævet en fysisk person, og det noteres, at opfinderen også er ansøgeren, ifølge BGH. Den yderligere henvisning til KI strider ikke mod patentforordningen.

 

Opfinderstatus omfatter også juridiske relationer

 

BGH forklarede yderligere, at opfinderens status ikke kun omfatter opdagelsen af en ny teknisk lære. Snarere indeholder den også juridiske relationer. Således kan en opfinder have ret til et patent. Dertil kommer også opfinderpersonlighedsretten. En fysisk person kan også nævnes som opfinder, hvis han har anvendt en kunstig intelligens.

Til vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger et skabende bidrag, som begrunder status som opfinder, kræver det ifølge BGH’s konstante retspraksis ikke, at dette bidrag har et selvstændigt opfinderisk indhold. Det vigtige er, at det menneskelige bidrag væsentligt påvirker det samlede resultat. Arten og intensiteten af det menneskelige bidrag er derimod ikke afgørende.

 

Opfindelse uden menneske ikke mulig

 

Selvom en kunstig intelligens har ydet et væsentligt bidrag til opfindelsen, står det ikke i modsætning til antagelsen om, at mindst en fysisk person, på grund af sit bidrag, kan betragtes som opfinder. Et system, der uden nogen menneskelig indflydelse søger efter tekniske læresætninger, findes der ikke ifølge den nuværende videnskabelige viden, præciserede BGH. Derfor er angivelsen af en fysisk person som opfinder altid mulig.

BGH har med sin beslutning gjort det klart, at ved enhver opfindelse er mennesket stadig afgørende, selv når han anvender KI. Det vil sandsynligvis også have indflydelse på yderligere beslutninger i patentretten eller ophavsretten i forbindelse med brugen af kunstig intelligens.

 

MTR Legal Rechtsanwälte rådgiver inden for industriel ret.

Kontakt os gerne Kontakt til os!

Har du en juridisk forespørgsel?

Book din rådgivning – Vælg din ønskede tid online eller ring til os.
Landsdækkende Hotline
Tilgængelig nu

Book tilbagekald nu

eller skriv til os!