Legat og gaver
For ægtepar er det såkaldte Berliner-testamente eller ægtepagtstestamente særligt populært. Det tilbyder den fordel, at efter den ene ægtefælles død arver først den overlevende part og dermed er sikret mod krav fra andre arvinger. Det har dog også den ulempe, at fradrag ved arveafgift ikke bliver udnyttet optimalt. Derfor bør yderligere planlægningsmuligheder som et legat eller gaver benyttes.
Forenklet sagt udpeger ægtefællerne hinanden som enearvinger i et Berliner-testamente og som regel deres børn som slutarvinger. Børnene arver altså først, når begge forældre er afgået ved døden. Det giver den fordel, at den længstlevende ægtefælle er godt sikret økonomisk mod krav fra andre arvinger, og formuen ikke bliver splittet op, da en arvingsfællesskab undgås. Samtidig udnytter et Berliner-testamente ikke børnenes fradrag ved arveafgift. Af den grund er Berliner-testamentet ofte en ulempe fra et skattemæssigt perspektiv, ifølge advokatfirmaet MTR Legal , der blandt andet rådgiver om arveret.
Fradrag ved arveafgift udnyttes ikke optimalt
I øjeblikket gælder der ved arveafgift et fradrag på 500.000 euro for ægtefællen og 400.000 euro pr. barn. Bliver en ægtefælle ene-arving i henhold til et testamente, er fradraget på 500.000 euro hurtigt opbrugt, mens børnenes fradrag ikke bliver brugt. Problemet forværres, når også den anden forælder er død. For så arver børnene pludseligt hele deres forældres formue. Fradrag på 400.000 euro er da ofte ikke tilstrækkelige.
For at neutralisere denne skattemæssige ulempe ved Berliner-testamentet i videst muligt omfang, bør yderligere planlægningsmuligheder som et legat eller gaver overvejes.
Legat bringer fordele
Legatet kendetegnes ved, at det ikke automatisk tilfalder den lovbestemte arving, men at det skal bestemmes testamentarisk af arveladeren. Med legatet bestemmer arveladeren, at en bestemt genstand fra boet, fx en ejendom, smykker, malerier, biler osv., skal tilfalde en bestemt person. Deraf afledes ingen yderligere rettigheder for legatar, og vedkommende bliver heller ikke arving. Legatet tilfalder heller ikke automatisk legatar efter arveladerens død, men skal gøres gældende over for arvingen.
Fordelen er, at et legat kan styres, så børn allerede i første arv kan få del i formuen, uden at den længstlevende ægtefælles økonomiske sikkerhed er truet. Legatarerne har da et krav om opfyldelse overfor den arvende forælder. Belastningen ved arveafgiften kan afværges med dette træk.
Ønsker man at være sikker på, at den overlevende ægtefælle ikke bliver økonomisk belastet af et legat, kan der oprettes et såkaldt superlegat. Dermed kan ægtefællen selv bestemme betingelserne for legatet, beløbet og i vidt omfang også udbetalingstidspunktet. Samtidig forbliver han eller hun alenarving og retsarving til arveladeren. Dog skal omgåelsesforbuddet ifølge § 42 skatteopkrævningsloven overholdes ud fra et skattemæssigt perspektiv.
Reducér skattebyrden med gaver
En anden mulighed for at udnytte skattefradrag optimalt er at give gaver mens man stadig lever. Når det gælder gaveafgift, gælder samme fradrag som ved arveafgift, altså 500.000 euro for ægtefællen og 400.000 euro for børnene. Fradragene kan dog ved gaveafgift udnyttes fuldt ud hvert tiende år. Med en omhyggelig og fremsynende planlægning kan arveafgiftens byrde således reduceres betydeligt.
Selv uden gaver og legater er der ved Berliner-testamentet stadig muligheder for at omgå de skatteudfordringer. Således kan den overlevende ægtefælle eksempelvis give afkald på arven til fordel for flere børn, for at udnytte deres fradrag ved arveafgiften. Børnene kunne på deres side gøre krav på deres tvangsarv. Også herved kunne fradrag udnyttes bedre.
Arveret tilbyder altså forskellige muligheder. Hver mulighed bør overvejes nøje både juridisk og skattemæssigt og konsekvenserne vejes op.
MTR Legal rådgiver om arveret og ved spørgsmål til arveafgift.
Du er velkommen til at kontakte os!
