Grænseoverskridende arvesager og EU-arveretsforordningen
Flere og flere arvesager har en international dimension, f.eks. fordi arveladeren har tysk statsborgerskab, men har flyttet sit hjemsted til Spanien efter pensionering. Sådanne konstellationer har indflydelse på arveretten, som også er forskelligt reguleret i EU-landene. I arvesager med udlandsforbindelse opstår derfor spørgsmålet om, hvilken arveret der skal anvendes.
At tilbringe vinteren hellere i solrige Spanien end i det våde og kolde Tyskland, eller nyde foråret i Toscana i stedet for at vente længselsfuldt på de første varme solstråler i Tyskland – mange tyske statsborgere har opfyldt sådanne eller lignende drømme. Især i pensionisttilværelsen tilbringer de flere uger eller måneder i udlandet og har måske endda anskaffet sig en ejendom i et EU-land. Men det bliver ofte ikke taget i betragtning, at det kan have konsekvenser for arvesagen, og at tysk arveret måske ikke finder anvendelse. Inden for Den Europæiske Union regulerer EU-arveretsforordningen i grænseoverskridende arvesager, hvilken national arveret der skal anvendes, ifølge advokatfirmaet MTR Legal, som blandt andet rådgiver om arveret.
Grænseoverskridende arvesager stiger
Grænseoverskridende arvesager er steget inden for EU. Årsagerne kan blandt andet være, at arvinger og arveladere bor i forskellige lande, eller at arveladeren, udover bopælen i hjemlandet, også har en bolig i et EU-land. Ifølge EU-arveretsforordningen skal i sådanne tilfælde anvendes den nationale arveret, hvor arveladeren havde sit sidste sædvanlige opholdssted. Var opholdsstedet i Tyskland, anvendes tysk arveret. Men hvis arveladeren f.eks. også har en bolig i Spanien og beslutter at tilbringe vintermånederne der, kan spansk arveret også finde anvendelse, hvis arveladeren dør der.
Hvis en anden arveret finder anvendelse, kan det have konsekvenser for arvinger og arveladere. For eksempel kan der inden for Spanien gælde forskellige bestemmelser. Den i Tyskland populære såkaldte Berliner Testamente er f.eks. tilladt i nogle områder og ikke i andre. I Italien kender man heller ikke til konstruktionen af Berliner Testamente. Det betyder, at de trufne dispositioner bliver ugyldige, og at ægtefællen ikke bliver ene-arving til den afdøde ægtefælle. Det har betydelige konsekvenser, da den lovbestemte arvefølge i stedet gælder, og den er reguleret anderledes i nogle lande end i Tyskland.
Afvigende lovbestemt arvefølge
Mens i Tyskland arver ægtefællen og børnene hver især halvdelen, bliver ægtefællen i andre lande som Italien eller Spanien behandlet anderledes ved en arvesag og får en markant mindre arv, mens børnenes position som arvinger er betydeligt styrket.
Derudover kan de nationale arveretlige bestemmelser have andre betydelige forskelle. Udover den lovbestemte arvefølge og arveandel kan der blandt andet også være væsentlige forskelle ved tvangsarvsret, gaver eller brugsret.
Disse og andre konsekvenser bør af arveladeren overvejes på et tidligt tidspunkt, da han også kan påvirke, hvilken national arveret der skal anvendes. Han kan bestemme, at arveretten i det land, hvis statsborger han er, skal anvendes. For eksempel kan en tysk statsborger, der har sædvanlig bopæl i et EU-land, bestemme i sit testamente, at tysk arveret skal finde anvendelse.
Undgå dobbeltbeskatning
Ligeledes bør det overvejes, at EU-arveretsforordningen og anvendelsen af en anden stats arveret også tilbyder råderum, der kan udnyttes. For eksempel kan der være forskelle i arveafgiften.
Grundlæggende skal der ved et sædvanligt ophold i udlandet tages højde for, at der ikke opstår dobbeltbeskatning. Har arveladeren som tysk statsborger endnu ikke boet i udlandet i mere end fem år, er hele hans bo skattepligtigt i Tyskland, og der findes ikke med alle lande en aftale om at undgå dobbeltbeskatning.
MTR Legal Rechtsanwälte har stor erfaring med international arveret og rådgiver også om alle andre emner inden for arveret.
Kontakt os gerne Kontakt os!
