Inden for Den Europæiske Union regulerer EU-arveretsforordningen, hvilken national lovgivning der gælder ved arvesager med internationalt tilknytning.
Med en ferielejlighed i Toscana eller en finca på Mallorca opfylder mange mennesker deres drøm om en solrig bolig i alderdommen. Det kan dog have betydning i tilfælde af arv. Hvis arvingen f.eks. har ejet et hus i Tyskland og en ejerlejlighed i Spanien, opstår spørgsmålet om, hvilken national arveret der gælder.
Ved grænseoverskridende arvesager inden for Den Europæiske Union afgør EU-arveretsforordningen, hvilken national arveret der skal anvendes. Som advokatfirmaet MTR Rechtsanwälte forklarer, kommer så lovgivningen i det land til anvendelse, hvor arvingen havde sit sidste sædvanlige opholdssted. Med indførelsen af EU-arveretsforordningen har bopælsprincippet erstattet statsborgerskabsprincippet. Hvis det sidste sædvanlige opholdssted f.eks. ligger i Spanien, gælder spansk arveret. Hvis det ligger i Tyskland, anvendes tysk arveret.
Inden for EU optælles der årligt ca. 500.000 grænseoverskridende arvesager. Derved bor arvingerne f.eks. i et andet land end arvingen eller arvingen har også bopæl i udlandet inden for EU. Arveretsforordningen fastlægger nu, at i arvesager anvendes den nationale lovgivning, hvor arvingen havde sit sidste sædvanlige opholdssted.
Arvinger bør tage i betragtning, at de nationale arveretslige regler til dels adskiller sig betydeligt fra hinanden, og dette kan påvirke den lovbestemte arvefølge, arvkvote, arvekrav, gaver, brugsrettigheder og andre vigtige aspekter. Det kan også ske, at bestemmelser i et testamente i udlandet inden for EU ikke er gyldigt. Allerede oprettede testamenter bør derfor kontrolleres for gyldigheden af bestemmelserne, hvis det sædvanlige opholdssted flyttes til et andet land. Et populært testamente som det kendte Berliner-testamentet eller ægtefælltestamente i Tyskland er f.eks. ikke anerkendt i alle EU-medlemsstater, så det kan betragtes som ugyldigt.
På den anden side tilbyder arveretsforordningen og anvendelsen af arveretten i en anden stat også muligheder, som kan udnyttes. Ønsker arvingen, at arveretten i sit hjemland skal finde anvendelse, kan han fastsætte dette i testamentet.
Kompetente advokater i international arveret kan rådgive.
